Lørdag var der den traditionsrige 3 holds turnering på Tversted Stadion mellem Den Tamme Løve, Vendia og selvfølgelig FC Gaudeamus. I år havde jeg lavet Judas movet og skiftet det lokale Tamme Løve hold ud med verdens niceste Serie 5 hold, FC Gaudeamus.
Inden kampen skulle spilles tog jeg ned og hjalp Knudsens med at stille op til aftenens afterparty, hvor jeg hele familien minus de to yngste var der. Som et stort tillidshverv blev det betroet mig at bringe Stifter fra Knudsens til kamppladsen.
De 3 fodboldkampe blev spillet, og vi tabte desværre henholdsvis 3-1 og 3-2 til Gaudeamus og Vendia. I førstnævnte kamp følte vi os meget bortdømt, men sådan kan det jo gå.
Aftenens festivitas var rigtig godt, og det var endnu engang en rigtig god fest Knudsens fik holdt.
Søndag vågnede jeg relativt tidligt, og startede dagen med et afsnit af Lost. Jeg har fået fat i de 3 afsluttende afsnit fra hver sæson og har set dem i de seneste dage. Sæsonafslutningerne har altid haft en utroligt høj kvalitet og så slipper jeg samtidig for mange af de mellemafsnit der især var i slutningen af sæson 1, samt i hele sæson 2 og 3, indtil de fik lov til at afslutte serien efter sæson 5. Jeg skulle hente noget fodboldtøj ved Knudsens og blev dernede i et par timer, hvor de var så gæstfrie at byde mig på pizza. Spiste kun halvdelen af den, da der var ringriddere på menuen hjemme ved de gamle.
Mandag havde mine forældre inviteret folkene hen for at spise frokost, da Lars havde 10 års jubilæum på gården. Det var rigtig hyggeligt, og jeg var imponeret over Romans dansk.
Da de var taget afsted igen kørte vi til Århus, da jeg havde en del ting, der skulle transporteres tilbage. Vi kørte derefter udad mod Egå og gik en tur på stranden der. Bagefter kørte vi videre ud, hvor jeg ville vise dem lidt mere af min cykelrute, samt vise dem det stenarrangement jeg havde lagt mærke til, da jeg havde været der med Mette. Der viste det sig, at min mor også flere gange havde haft kig på noget lignende, hvilket jeg fandt ganske pudsigt. Vi endte nede i byen, hvor vi spiste inden de kørte hjem igen. Det passede lige med, at jeg var hjemme til at se den glimrende kamp mellem AGF og OB.
Tirsdag gik med at jeg fik ordnet en hel masse småting, bl.a. en klipning jeg er mere end tilfreds med og så cyklede jeg mig en tur.
Onsdag aftalte jeg sammen med Stephan, efter opfordring fra Louise, at vi skulle holde fest i vores køkken om lørdagen. Om aftenen var der bold, hvor FCK fik 0-0 med hjem fra Norge.
Torsdag var jeg så til jobsamtale i Jyske Bank i Silkeborg. Jeg synes selv samtalen gik godt, og jeg går derfor og venter i spænding på, hvorvidt jeg har fået jobbet. Fingrene er ihvertfald godt og grundigt krydsede. Om aftenen var jeg oppe på 7.4 og snakke lidt med Mette om det mad vi skulle lave fredag aften og generelt få planlagt aftenen. Jeg blev budt på mad, men takkede nej, da der allerede lå en kylling med mit navn samt sidste holdbarhedsdato på i køleskabet. Bagefter det røg jeg over på Lille B og så Brøndbys spændende 2-2 sejr over Legia. Godt for dansk fodbold, men irriterende med den lodtrækning som OB fik dagen efter. Plain bad luck.
Fredag var Lasse så tilbage i Århus - og det er superdejligt. Vi lavede mad sammen, hvor Mette og Jonas også joinede os. Hvad menuen stod på, kan jeg simpelthen ikke komme på i skrivende stund. Vi løb selvfølgelig et par ølstafetter og fik sunget lidt Lips, inden turen gik mod 3.4, der holdt fest. Her fik jeg snakket med dem jeg kender derovre (minus Ida), og fik også hilst på ham med huen. Forfatteren og lægen var også derovre og ved 2-tiden, blev de begge smidt ud, da lægen gik amok oppe på et bord. Mikkel fik taget ham ned, i en aktion, der blev værre end planlagt, men det gik.
Lørdag vågnede jeg efter bare 4-5 timers søvn og kunne ikke falde ordentligt i søvn igen, så jeg valgte at stå op.
Jeg hoppede hurtigt op på 7.4. Efter Lasse og jeg havde prikket til Jonas og Mette tog vi oprydningen, hvorefter vi var nede at handle. Her skulle vi dels have købt ind til aftensmad, og derudover fik jeg mig en sandwich ved bageren - nice. Lørdagen igennem hang jeg ud på 7.4, inden vi tog ned på min egen gang, da Stephan og jeg havde fået stablet en fest på benene.
Vi grillede burgerne til aftensad, hvor jeg spiste dem sammen med Lasse, Mette, Lilach og Jonas. Mette havde bagt nogle rigtig gode boller, men jeg havde absolut ingen appetit og gik kold kort inde i den anden burger. Endte med, at jeg spiste en hel agurk og en ordentlig røvfuld youghurt. Stephan og Big Mike spiste hver deres mad ved bordet.
Til festen var der de sædvanlige. Lille B kom i stort tal, og så var der kun Jonas, Lisbeth Lasse fra 7.4. Mette var taget afsted til fest andetsteds, Lilach sku på arbejde næste dag og Big Mike er ikke kollegiefest typen.
Festen var rigtig god, og den blev desværre skæmmet af episoden med lægen og forfatteren, der udmundede sig i en skriftlig klage over lægen, noget som 3.4 også har gjort for episoden om fredagen. Derudover kiksede Anders sit rekordforsøg i tørretumbleren og jeg kom op på 10 sejre i træk i ølstafetten - det var stort. I de to sidste runs var det tæt mellem Lasse og jeg vs. Army of Two, men vi fik sejrene hjem! Til selve festen fik jeg snakket rigtig godt med Inge og Martin, hvilket jeg ikke rigtig havde gjort før. Endvidere fik Lasse og Stephan selvfølgelig bundet en masse ubåde.
Mette kom hjem lidt i 3 og vi lukkede festen sammen med Lasse, da klokken var ca. 5.
Søndag var jeg den første til at stå op!? Ved ikke, hvad det er, men jeg er begyndt at sove ekstremt kort tid når jeg har været fuld. Jeg vågnede uden grund og kunne ikke falde i søvn igen, så jeg stod op ved ½10 tiden og gik ud og ryddede lidt op i køkkenet, samt samlede dåser ind fra stafetten. Lasse var også stået tidligt op, så jeg gik derop og hang ud.
Klokken lidt over 1, fik Lasse den fuldstændig geniale idé, at vi skulle ud at se AGF-HB Køge. Da Lisbeth havde bil fik vi hurtigt samlet sammen og Lisbeth, Lasse, Mette og jeg selv kørte derud. Det var simpelthen super hyggeligt og det var så dejligt at introducere fodboldspillet for både Lisbeth og Mette. Det var Lisbeths første tur til en fodboldkamp. Mette havde en enkelt gang været på Viborg stadion, men hun sagde at dette var noget helt andet. AGF vandt kampen 2-1 og bagefter gik vi ned og fik en is. Her outtede jeg i øvrigt mig selv efter jeg kom til at stemple Lisbeth som rich kid.
Vi kom hjem lidt over 5 og allerede klokken 6 skulle AaB jo spille i Brøndby. Den så jeg i køkkenet, mens jeg fik stegt mig lidt kylling. AaB vandt som bekendt kampen 2-0. I forbindelse med at jeg skulle spise den kylling efter kampen, var jeg lige et smut oppe på 7.4 at hente en af Mettes gode boller. Der blev jeg inviteret til at se film med dem senere og det takkede jeg ja til.
Det viste sig at være en rigtig chick flick, men det var jo i princippet heller ikke filmen jeg var kommet efter, hvilket jeg også selv var udmærket klar over. Det var selskabet. Da vi så filmen var Lisbeth, Lilach, Mette og Christoffer der. Christoffer er cool på sin helt specielle måde, og hver af de tre piger har store kvaliteter og jeg nyder at være sammen med dem. Mette er selvfølgelig den, der betyder mest for mig, men Lisbeth er virkelig også cool. Lilach er i princippet for sød, men hun holder sku stadigvæk. Dejlige piger.
Ugens event: Hele søndagen.
Ugens citat: "Steffen, du skal fandme ikke vinde 10 ølstafetter i træk". Stephan efter jeg bekendtgjorde, at jeg nu havde vundet den 8. i træk.
Ugens citat, som jeg ikke selv overhørte: "Nej, nej jeg har ikke gjort noget". Ukendt persons reaktion, da Big Mike trådte ind ad døren for at smide de to ud.
Ugens sang: Kanye West - Heartless

