søndag den 5. juli 2009

21-28. juni


Hvilken uge! Det er det indtryk jeg sidder med lige nu.

Den startede ellers relativt stille og roligt ud. Vejret var blevet godt, så jeg tilbragte en go del af eftermiddagen i solen sammen med Rasmus ovre på Lille B's plæne. Lars kiggede også lige forbi. Var simpelthen super hyggeligt. Om aftenen lånte jeg Louise's iPod, så jeg kunne få noget af musikken fra festen om lørdagen. Det resulterede i lidt ny musik til DJ Rice. Jeg tilbragte natten ved at sove på vores altan.

Tirsdag var jeg på stranden med Nina og Lene. Det var rigtig hyggeligt og synes det var en rigtig dejlig strand. Besluttede mig for at gå en tur på den, som gik hen og udviklede sig til en 1½ times tur i strandkanten. Fødderne var halvømme efter det. Dejligt var det dog, at jeg slet ikke mærkede noget til min skinnebensbetændelse.

Om onsdagen fik jeg en mail fra Statsbibberen om, at Don Rosa's "The life and time of Scrooge McDuck companion" var kommet, så jeg smuttede afsted efter den. Satte mig ud i solen for at læse den, men var simpelthen for varmt så måtte på stranden. Jeg cyklede ned til Den Permanente, hvor jeg stødte ind i Mette + en veninde (Lasse fik selvfølgelig pyntet på historien, så det meste af 7.4 åbenbart fik det indtryk at vi var taget på stranden sammen). Inden da havde jeg dog fået læst en masse Scrooge McDuck historier. De er gennemført fantastiske og når man læser dem på engelsk går mange af Don Rosa's sprogjokes ikke tabt, og endvidere virker historierne også mere autentiske. Især historierne fra Joakims tid i Yukon er helt fantastiske. Om aftenen havde jeg en fodboldkamp at se frem til, idet USA og Spanien mødtes. To hold, der står mit hjerte nær, men selvfølgelig lå sympatien hos USA. Utroligt nok vandt de kampen 2-0. Desværre modtog Michael Bradley en noget tynd udvisning, så han er ikke med i finalen. Han er en fremragende spiller som jeg glæder mig til at oplevere mere.

Torsdag cyklede jeg endnu engang ned til Den Permanente, hvor jeg fik slubret noget mere Don Rosa i mig. Kort inden jeg tog hjem, kom der tre fyre og satte sig i umiddelbar nærhed af mig. De havde en engangsgrill + en iPod med højtalere med. Normalt vil det irritere mig, at nogen begynder at spille musik (også selvom volumen var ganske tilpas), og det gjorde det sådan set også lidt. Imidlertid spillede de et ganske glimrende nummer, indenfor house genren, som jeg jo ellers ikke gør det store i. Jeg snakkede kort med dem og fik at vide den var på det og det album. Jeg fik så fat i det, da jeg kom hjem og der er nogle rigtig sprøde ting på, bl.a. en remixet version af Needy Girl med Chromeo. Imidlertid var det nummeret med den korte titel, "Farley Jackmaster Funk & Jesse Saunders Feat. Darryl Pandy - Love Can't Turn Around (Sidechains Remix)", der imponerer. Synes det er et supersprødt nummer, som jeg også fik sneget med på Playlisten til festen i Smutten, hvilket bringer mig elegant videre til:



Fredag vågner jeg til nyheden om Michael Jacksons død.

Ja tomhed, føler jeg dengang som nu. Ved ikke lige, hvad jeg skal skrive om det. Jeg vil dog skrive, hvilken legacy han har for mig. Efter min mening er Michael Jackson den største musiker, der har eksisteret siden musikken blev rytmisk. Dette mener jeg også man kan se ud fra hans posthumous sales. Han er et enestående talent, der har skrevet utallige sange, der stadig holder max 25 år efter de er skrevet. På enhver playliste jeg laver til fester, er der som minimum Billie Jean med på ud af ca. 80 numre. Den jeg lavede til festen den 30. maj var der f.eks. 4 forskellige Michael Jackson numre på. Hvis der er andre artister, der havde det er det ganske givet fordi de er featured på andres numre. Michael Jackson var enestående, he was one of a kind. For at slutte min korte legacy om ham, vil jeg bruge et citat fra Simpsons, hvor Homer siger: "Everybody knows rock attained perfection in 1974. It's a scientific fact". Min version af det vil være: "Michael Jackson achieved perfection two times. In 1982 and 2009 - his greatest album and his death". Jeg husker Michael Jackson i en 1982 version og vælger at se bort fra de sidste 15 år af hans liv, når jeg tænker på ham.

Men videre med fredagen. Der røg lige en ordentlig røvfuld ændringer ind på playlisten, da jeg selvfølgelig så mit snit til at fyre en masse Michael Jackson på den, hvilket jeg så gjorde. Jeg skulle i Uniparken til Økonomi fredagsbar med grill, så jeg fulgtes med Nina, Andreas og Jesper derned. Så ikke det store til dem fra kollegiet til fredagsbaren, men det var delvist også planen. Pga. det sociale liv jeg har fået på kollegiet, ser jeg ikke så meget til mine medstuderende som jeg tidligere har gjort, så det var rigtig dejligt at få hængt lidt ud med dem. Alligevel kan man sige, at kollegiet endnu engang blev valgt frem for studievennerne, da jeg ikke tog med dem i byen, men istedet tog hjem til festen på kollegiet. Her stod jeg også i bar og det var rigtig hyggeligt. Alligevel har jeg bare en følelse af, at jeg kunne ha' fået mere ud af den fest.

Lørdag fik jeg til gengæld alt og mere ud af den fest jeg skulle til! Dagen startede dog med, at jeg ringede og vækkede festudvalgs Lasse, for lige at høre med oprydning. Den tog jeg sammen med Kåre og Lasse, hvorefter vi røg en tur på Oasen. Var super nice at være der med dem.

Om aftenen, skulle jeg så til Lasses, dvs. ikke samme Lasse som ovenfor, afskedsfest. Han blev færdig tilbage i december og flytter fra kollegiet på onsdag. Der var vi 7 til mad og 5 til fest, pga. arbejdsforpligtigelser.

Når jeg engang bliver gammel og sentimental vil denne aften stå som en af dem jeg tænker tilbage på med størst glæde. Det var simpelthen en fantastisk aften, der indeholdt alt og mere til. Jeg kan ikke takke mine medmennesker nok for den aften. Her til venstre har vi aftenens sidste billede, som Lasse selv har taget efter en af vores utallige ture ned i hullet. Vi havde så aftalt at mødes dagen efter og grille burgere til frokost.

Søndag vågnede jeg, kiggede kort ud i køkkenet og hoppede så op på 7.4. Jeg cykledemed Mette, Lasse og Esben ned i Rema 1k og købte ind. Vi grillede det, da vi kom hjem og endnu engang kan jeg kun sige at det var super hyggeligt.

Alt i alt en fantastisk uge, og jeg sidder tilbage med utroligt mange indtryk og følelser fra de seneste dage, som det nok tager lidt tid at få fordøjet ordentligt.

Ugens citat: "Kina har fat i det rigtige". Jonas fra 7.4, da snakken faldt på at der bliver født flere drenge end pigebørn.

Ugens event: Lasse's afskedsfest

Ugens sang: Michael Jackson - They don't care about us


Ingen kommentarer:

Send en kommentar